Hvad koster brolægning?
Vi tilbyder en forholdsvis god pris på vores belægningsarbejde i forhold til den høje kvalitet, vi leverer. Som brolægger sætter vi en stor ære i altid at udføre vores arbejde i højeste kvalitet, og derfor varetager vi kun opgaver, som vi ved, vi kan levere og stå inde for.
Når du overvejer ny brolægning, vil vores priser afhænge af flere faktorer såsom arealets størrelse, valg af sten, forberedelse af underlag og kompleksiteten i opgaven. Derfor udarbejder vi gerne et skræddersyet tilbud til dig, når vi har været ude forbi til en besigtigelse og en snak med dig omkring dine ønsker og behov.
Du får dermed en gennemsigtig pris, hvor både materialer og arbejdsløn er indregnet, så du ved præcis, hvad du siger ja til.